Hasse Poulsen

 

Les Inrockutibles****

»Manden de kalder røv «  spiller rock i den brede betydning, med godt med provo fornemmelse...

ikonoklastiske og ironiske protest-sange i en brydekamp med verden af i dag, og to fingre i stikket. Øjeblikkets energiudladning.

Stéphane Déchamps

 

 

Rock 'n Folk nov 2014

Man finder alt på The Man They Call Ass' album, et navn bag hvilket man finder Hasse Poulsen, som har samlet en gruppe af ligesindede til en serie sessions: En skæv Blue Note intro, Dylan inspireret folk, mutantblues, ballader, atmosfærisk rock og endda en antydning af rockabilly. Dette musikalske kalejdoskop samler sange skrevet og indspillet over et årti af den engelsktalende sanger (født i Danmark og bosat i de parisiske forstæder), der formår at holde sammen på det hele takket være sin stemme, de stærke stemninger og hans kreative holdning.

 

Citizenjazz.com

The Man They Call Ass ... sjovt navn? Det er et drillende hint til alle dem der med ringe greb om fremmede sprog,  hårdnakket udtaler hans navn som den bageste del af kroppen (på engelsk). Denne "Manden de kalder Ass", nærer en grænseløs beundring for de store sangmestre som Bob Dylan, Leonard Cohen, Tom Waits, Peter Blegvad, Paul Simon og mange andre - som han venligt forklarer Citizen Jazz i en fascinerende samtale. Han fortæller ikke kun om sine idoler, men også skabelsen af ​​et rock album med flere accenter – fra folkeballader til punkoide tirade, via rockabilly eller country, Poulsen fyrer op under alle cylindre, og navigerer lykkeligt gennem de forskellige atmosfærer. Dette sandheds-album nærmer sig perfektionen, og han erkender, at dette er nok den bedste plade, han nogensinde har indspillet. Manden som er kendt som en guitaristisk sørøver afslører sig som sangskriver og sanger. Og ikke bare hvem som helst!

Hasse Poulsen skriver ikke sange bare for at stå med sin guitar foran et publikum, selv om det er for ham "den reneste form for musik." Ud over at være en genial musiker, man ikke behøver at præsentere, er han en klar iagttager af absurditeterne i vores verden, en kronikør over vores bekymringer. På samme tid engageret og desillusioneret, trykker han der hvor det gør ondt.

Uanset om det gælder uansvarlige politikere (" The President Of France Is A Criminal"), vores tilbedelse af forbrug (" Until Everything Is Sold"), finger pegning af mainstreammediernes perverse rolle ("Michael Moore"), eller den af religionernes ondskab og illusioner ("There’s Nothing In Heaven"), finder Poulsen de ord, der rammer hårdt og præcist. Lige så overbevisende er hans til tider desillusionerede visioner om kærlighed ("I Told You"), hans dagbog som den rejsende musiker, der kun passerer ("Ballad In Plain A") eller hans poetiske impulser ("I Told You ") og til tider meget spacy (" I'd Like to Fly").

Sings Until Everything Is Sold, udgives af Das Kapital Records, tæller fjorten sange, alle skrevet af Hasse Poulsen (undtagen "Nytår", som bygger på et digt af danske Simon Grotrian), der drager fordel af de værdifulde tilfældigheder der laver en stor plade. Poulsen har kunnet regne med sine venner : på trommer, Edward Perraud, den uforudsigelige følgesvend fra Das Kapital, som beskrives som "en fysisk manifestation af fantasi"; og Henrik S. Simonsen, bassisten fra Progressive Patriots, der med sin bas er en garanti for groove. En trio, hvis fjerde medlem er Gilles Olivesi, der laver et kæmpe arbejde med lyden. Hasse Poulsen fortæller således også at Gilles havde "en stor indflydelse på musikken." Bemærk også tilstedeværelsen af ​​strygerkvartetten IXI ledet af Régis Huby på en titel og Claudia Poulsens vokal på to andre.

Hasse Poulsen, "denne mand kaldet Ass", synger sin desillusion over en verden truet af overforbrug af vitale ressourcer, som er blevet rene objekter for handel. Vi må håbe at hans inspiration, i hvert fald, aldrig vil tørre ud, fordi vi udover en første klasses sangskriver har en dejlig sanger, som nu står frem efter mange års modning. Sammen med TMTC Ass kan vi beklage at tidens løsen er den hæmningsløse handel, men vi håber, øat han vil blive ved vor side i lang tid, for at tale op imod denne udvikling - i musik.

Hélène Collon

Hasse Poulsen, et album med rock-sange skrevet af guitaristen fra free jazz trioen Das Kapital. Det er som hvis David Bowie begyndte at komponere Boulez: Vi er forvirrede, mister fornemmelsen for virkelighed, som i biografen. Men, lad os sprede budskabet: jazzguderne velsigner sammenblandingen! Danskeren der bor i Les Lilas, messer den første titel (The President of France is a Criminal), som en Lou Reed. I told you, med et touch af Dylan, kærtegnes af strygerkvartetten IXI og Regis Huby's violin. Percussionist Edward Perraud ryster Until Everything is Sold som en vaskemaskinetromle. De 13 kompositioner (+ 1 smed tekst af Simon Grotrian) lugter af træet fra Poulsens guitarer. Precious!

Hasse Poulsen

The Man They Call Ass plays Until Everything Is Sold

(Das Kapital Records / L'Autre Distribution)

Bruno Pfeiffer Jazz News & Liberation.fr

http://jazz.blogs.liberation.fr/pfeiffer/2014/10/les-saints-du-jazz-nourrissent-le-rock-fran%C3%A7ais.html     

 

 

DJAMLAREVUE.COM

 

Og her er så en personlig historie om den amerikanske sang, der er en omvej værd..

Olivier Touchent www.djamlarevue.com